Maria / Frøken Fryd

4 juni 2008 12:48

Det er vel det man kalder for held i uheld ;)

Jeg læste dine funderinger. Og ja, jeg også mener at man blogger til en vis grad for at blive set og bekræftiget. Se mig, se hvad jeg kan, hør mig! Men jeg mener det er positivt. Det er en form for omvendt jantelov. Vi viser stolt vores ideer og kreationer frem, og roser hinanden. Der er ingen jante, bare godhed !
Og når det kommer til stykket, hvad er så forskellen på de kvinder der netverker professionelt. Skaber kontakter og kører karriereræs ?? Vi gør jo det samme via bloggene. Vi netverker også, vi skaber kontakt til andre kvinder med samme interesser, og vi kører på med tankespind og ofte kreative ideer. Vi blir inspireret af hinanden, enten til at skabe, eller til at vende tankerne em omgang.

Jeg personligt er i hvert fald glad for jeg har fundet bloggenes verden, og selv kastet mig ud i den. Og jeg er rigtig glad for at DU også fortsætter her, og bliver ved med at dele ud af dig selv. Jeg har sagt det før, men jeg holder meget af at kigge ind her ved dig - og jeg VED du er et fantastisk elskværdigt menneske :-)

Klem til dig
Maria.

Ps: hysterisk morsom historie du skrev inde ved mig, ha ha ha. Ser det for mig !

Persilja

4 juni 2008 13:22

Kloka ord! Så är det ju! Och jag är så glad att jag stött på dig tack vare bloggandet. Det hade ju sannolikt inte hänt annars. Internet är fantastiskt på så sätt att världen krymper!

trollpackan

4 juni 2008 16:05

Fortsätter den här torkan kanske ni kan ta bilen dit till slut;)

Maria / Frøken Fryd

4 juni 2008 22:01

Ja, verden er pludselig lille :-)

Må forresten fortælle dig en ting. Andrea havde sit forklæde på forleden, og så sagde hun "den har jeg fået af en der hedder persille". Hi hi, hun er glad for det, og persille er jo persilja på dansk.

Synne

5 juni 2008 07:09

som jag alltid brukar säga. Allt löser sig.
Men snart måste ni komma ut till pärlan tror jag...
Jag skulle inte kunna hålla mig borta...
Kramen Synne :D